Boston-korsetbehandling ved idiopatisk skoliose

Klinik:

• vurder skulderstand, flankevinkler, bækkenstand, torsionsprominens, kropsoverføring, sagitale krumninger samt hvor redressabel kurven er ved sidebøjning i foroverbøjet stilling

Undersøgelser

Rtg. af columna

• forfra: A-1 stående A-2 siddende A-3 liggende
• fra siden: B-1 stående B-2 siddende B-3 liggende
• liggende bøjningsoptagelser: C
• Cristaoptagelse med henblik på Risser-tegn

Hvis ikke specielle forhold indicerer andet skal der inden korsetbehandlingen iværksættes foreligge mindst 2 A-1 optagelser med 4 måneders interval eller mere. Desuden cristaapofyser, dersom disse ikke kan ses på skolioseoptagelserne

Radiologi

• skoliosen udmåles ved Cobb's metode, som angiver vinklen mellem 2 linier trukket gennem den proksimale endeplade på den hvirvel, som har den største inklination opadtil og den distale endeplade i den hvirvel, som har den største inklination nedadtil. For ikke at komme uden for røntgenbilledet oprettes almindeligvis normalerne til disse 2 linier
• knoglemålingen angives sædvanligvis ved Risser-metoden:
  • Risser 0 = crista-apofyser endnu ikke anlagte
  • Risser 1 = crista-apofyser lige anlagte
  • Risser 2 = crista-apofyser halvt anlagte
  • Risser 3 = crista-apofyser anlagte i hele deres udstrækning, men endnu ikke tilhelede
  • Risser 4 = crista-apofyser halvt tilhelede
  • Risser 5 = anlagte og tilhelede i hele deres udstrækning

Indikation for korsetbehandling

• i almindelighed progredierende kurver over 25° hos et ikke udvokset barn. Ved progression forstås en tilvækst på minimum 5° i observationsperioden
• initialkurve < 19°, progression på mindst 10°, til en kurve > 25°
• initialkurve 20-29°, progression på mindst 5°
• initialkurve > 30°, progression ikke altid nødvendig, dog afhængig af barnets alder

Behandlingen må individualiseres, specielt under hensyntagen til patientens knoglemodenhed og alder for at undgå overbehandling

Forløb

Risiko for progression i % (thorakale skolioser, piger)

Kurver > 40 - 45 gr. bør sædvanligvis opereres, bortset fra rent lumbale kurver. Bostonkorsettet er velegnet til kurver med apexhvirvel under th. 8. Korsetbehandlingen kan afsluttes ved Risser 4 - 5.

Princippet i korsetbehandling

• lændelordosen udrettes, hvorved patienten selv bidrager med en aktiv opretning proksimalt for korsettet
• korsettet deroterer rotationen i columna ved hjælp af pelotter, som angriber under torsionsprominenserne

Program for korsettilvænning

• når indikationen for korsetbehandling er stillet sendes henvisning til bandagisten med ordination på korset. Bandagisten vil herefter indkalde patienten og tage de fornødne mål og finde det præfabrikerede modul, som passer til patienten. Korsettet bliver herefter færdigfremstillet før indlæggelsen finder sted. Samtidig sendes der henvisning til fysioterapeuterne, som indkalder patienten til en forsamtale, eventuelt arrangeres samtale med en tidligere patient, som har gennemgået korsetbehandling. Familien modtager diverse informationsmateriale, bl.a. om bistands-lovens § 48 med henblik på indkøb af undertrøjer uden søm, ekstra slid på tøj m.v.

Indlæggelse

• når korsettet er parat modtager Søren Solgaards sekretær besked om, at korsettet er klar og indlæggelsen arrangeres.

På indlæggelsesdagen

• påbegynder ptt. korsetbehandlingen og pleje-personalet på børneafdelingen H1521 følger korsetoptrapningsregimet (speciel instruks forefindes på børneafdelingen). Patienten har korsettet på et par timer, hvorefter fornøden tilretning foretages ude hos bandagisten

2. dag

• ptt. har korsettet på i 6 timer med 2 timer med korsettet på, 1 times pause med hudpleje og observation af evt. trykspor. Smertestillende midler efter behov

Hudpleje:

• hele kroppen indgnides i glycerinsprit. Der observeres for trykspor fra korset eller undertrøje

3. dag

• patienten har korsettet på i 10 timer, således 4 timer på, 2 timers pause med hudpleje, 2 timer på, 1 times pause med hudpleje

4. dag

• ptt. har korsettet på i 16 timer. Der foretages røntgenundersøgelse A-1 og B-1 med korset og patienten tilses af læge, bandagist og fysioterapeut i fællesskab, når røntgenbillederne er foretaget. Korrektionen vurderes, evt. tilrettes korsettet yderligere, såfremt dette er nødvendigt. Placeringen af pelotterne tilsikres med små søm i pelotterne forud for røntgenundersøgelsen

5. dag

• korsettet er på i 23 timer og patienten kan udskrives med mindre behandlingen forløber så gnidningsfrit, at udskrivelse allerede kan foretages 4. dagen.

Der aftales ambulant kontrol med røntgenundersøgelse 4 - 6 måneder senere. Røntgenundersøgelse foretages således, at patienten aftager korsettet aftenen før den ambulante kontrol og ikke tager dette på om morgenen, således at røntgenbilledet optages efter at patienten har været uden korset i 8 - 12 timer.

Der aftales endvidere fortsat kontrol hos fysioterapeuterne og eventuelle spørgsmål besvares.

Efterbehandling

• ptt. følges sædvanligvis hver 6. måned med røntgenundersøgelse uden korset, forfra og fra siden (A-1 og B-1)
• korsetafvænning kan påbegyndes, når patienten er færdigvokset, sædvanligvis efter 1½ - 2 år efter følgende regime:
  • 1. måned Korset aftages 4 timer pr. døgn
  • 2. måned 8 timer pr. døgn
  • 3. måned 16 timer pr. døgn, og i de sidste 3 måneder anvendes korsettet sædvanligvis kun som natkorset

Nogle patienter foretrækker at afvænningen foregår om natten, hvilket også er fuldt tilladeligt

110497/SS