Decubitus (liggesår)

Patogenese

• ved komprimering af hud mellem knogledele og underlag medfører små blodpropper i karrene som igen medfører nekrose

Forekomst

• især ptt., der ikke mærker ubehag ved kompressionen eller kan afhjælpe dette fx. paraplegikere, gamle og ved OP

Fund

• initialt: rød plet med ømhed og smerter (hvis der er normal sensibilitet)
• ved manglende aflastning: i løbet af få dage brunlig eller sort misfarvning af hud, centralt blødt uden vævsspænding (ved infektion: febrilia)

Ptt.-gruppe

• liggende ptt.: over os sacrum, crista iliaca, trochanter major og over hælene
• siddende ptt.: over trochanter major og tuber ischii

Forebyggelse

• ptt. skal vendes hver 2. time
• anvendelse af specialmadras/puder fx. vandmadras
• vask af hud med vand og sæbe x 2 dagligt og massage ved rødme med sæbe og koldt vand
• protein- og vitaminrig kost, evt. blodtransfusion

Behandling

• dødt væv skal exideres snarest til blødende vital hudkant
• udtørring af sår skal undgås vha. forbindingsteknik (evt. desinficerende salver)
• antibiotika kun ved infektion med hæmolytiske streptokker
• evt. brug af enzymer (fx. Varidase) til opløsning af nekrotisk væv/koagler

Ved recidiverende decubiti (fx. hos paraplegikere)

• det kan blive nødvendigt at fjerne den underliggende knogle og flytte muskelvæv henover området for at huden kan overleve (ved decubitus over calcaneus kan der afmejsles til blødende knogle hvorpå der kan overleve hud; alternativet er amputation)

Kilder

• Kirurgisk kompendium, 2. udgave, 1996
• Lund, B. et al. - Ortopædkirurgi, 3. udgave, 1995

090101/AW