Dekompressions syndrom (dykkersyge)

Dekompressions syndrom ('Dykkersyge'): T70.3

Symptomer

Type I symptomer

• hudkløe
• ledsmerter i albue, hånd, fingre, knæ og fødder
• subkutant emfysen på halsen
• hudforandringer (cutis marmorata)
• lokaliseret lymfødem

Symptomer er ikke livstruende, men er alle behandlingskrævende - eneste undtagelse er hudkløe

Type II symptomer

• ethvert tænkeligt neurologisk udfald:
  • sensibilitetsforstyrrelser, balanceusikkerhed (svimmelhed, koordinationsforstyrrelse), kraftnedsættelser eller pareser, synsforstyrrelser, hørenedsættelse og/eller susen for ørerne, ændret personlighed (opstemt eller deprimeret), ændrede senerefekser (forstærkede (udvidet reflexogen zone, evt. efterslag), svækkede, asymmetriske), Babinski refleks, abnorm træthed
• brystsmerter
• smerter i hofte og skulderled
• abdominalsmerter

Kan optræde i alle sværhedsgrader. Der en absolut behandlingsindikation, idet de kan medføre blivende invaliditet og endog være livstruende. OBS Ethvert symptom, der indtræder indenfor 24 h efter dykning, betragtes som dykkersyge, indtil det modsatte er bevist

Der behøver kun være et eller få af ovenstående symptomer tilstede. Lidelsen kan være progredierende. Diskrete symptomer, som en dykker hen vender sig med i en skadestue, kan forværres i løbet af få timer.

Allerede på dette tidspunkt bør konfereres med en dykkerlæge vedrørende videre visitations- og behandlingsforløb. Vagthavende dykkerlæge træffes via Søværnets operative Kommando, SOK: Telefon: 89 43 30 99 (døgnvagt)

Dekompressionssyge

Patogenese

• dekompressionssyge (dykkersyge) kommer som følge af en ufysiologisk hurtig opstigning efter dykning eller arbejde i komprimeret luft. Det er en akut sygdom, der primært giver neurologiske og artikulære symptomer
• ved én atmosfæres tryk er legemet mættet med den atmosfæriske lufts forskellige luftarter i en grad, som er næsten proportional med de enkelte luftarters partialtryk. For at dykkeren kan trække vejret under vandet, skal inspirationsluften have samme tryk som vandtrykket, hvor dykkeren befinder sig
• en gasmængdes tryk er lig med summen af de enkelte gassers partialtryk. Atmosfærisk luft består af 20% ilt (O₂) og 80% kvælstof (N₂). Hvis luftens tryk ændres vil de enkelte partialtryk (p) ændres tilsvarende
• legemet vil nu optage mere af de enkelte luftarter indtil en ny balance er oprettet. Optagelsen af N₂ afhænger af dykkedybden og dykketiden samt arbejdsbelastningen, temperaturen og individet. Ved opstigning reduceres trykket og dermed pN₂. Legemet vil nu afgive kvælstof indtil den normale balance er nået
• afhængig af blodforsyningens effektivitet optager og afgiver kroppens forskellige dele N₂ med forskellig hastighed. Fedtvæv og ledvæske er f eks. længe om at afgive N₂. Afgivelsen kan ikke foregå hurtigere end den tid,blodet er om at hente N₂ i de forskellige dele af legemet og afgive det til lungerne ved eksspiration
• nedsættes trykket for hurtigt (man stiger for hurtigt til overfladen), vil den under dykning optagne N₂ ikke kunne afgives tilsvarende hurtigt, og der vil dannes bobler i blod og væv. Tilstanden kaldes trykfalds- eller dykkersyge (engelsk: bends eller decompression illness). Dykkeren skal finde en opstigningshastighed, så bobler ikke dannes. Man har derfor beregnet opstigningstabeller (dekompressionstabeller) på grundlag af den optagne mængde kvælstof

  Tabellerne tager hensyn til:

  • dykkedybde
  • dykketid
  • de forskellige vævs evne til at optage og afgive N₂ samt
  • forskellen imellem det aktuelle tryk i inspirationsluften, pN₂ i lunger og pN₂ i kroppen, som kan være tilstede uden at give anledning til bobledannelse

Ofte skal således foretages en trin-dekompression, hvilket betyder, at man skal opholde sig på en given dybde i en given tid. Tilfælde af dykkersyge kan optræde hos dykkere, der har fulgt deres tabeller. Overvægt, dårlig kondition og stigende alder disponerer til dykkersyge

Luftbobledannelse kan give:

• beskadigelse af væv og nerver
• mikroembolisering af kapillærer, hvilket primært giver symptomer fra CNS.
• rødme, hævelse og smerte samt evt. blødninger i huden.

Hos 85% af de, som får dekompressionssyge, kommer symptomerne indenfor den første time efter dykningen og hos 95% er symptomerne kommet indenfor de første 2 timer. Symptomer opstået mere end 24 timer efter dykning er næppe dekompressionssyge.

Eksempel : Ved 1 atmosfæres tryk ved overfladen er partialtrykket for N₂ (pN₂) 0,8 atabs (absolut tryk) og for O₂ (p02) 0,2 atabs. Hvis trykket øges til 2 atmosfære bliver pN₂ 1.6 atabs og p0₂ 0,4 atabs.