Diabetes insipidus (DI)
Definition Symptomer Diagnose Behandling Tørsteprøve
Definition:
- ptt. med polynri og tørst, mistænkt for at have DI (central
(hypofysær/hypothalamis) eller nefrogen) mhp. at
udelukke psykogen polydipsi
Central DI:
- medfødt eller sekundær til fx. histiocytose,
sarcoidose, meningitis, encephalitis, tumorer og traumer
- skyldes insufficient/manglende produktion af
antidiuretisk hormon (ADH, Vasopressin); efter
hypofysektomi ses kun hvis hypofysestilken beskadiges,
dvs. sjældent eller aldrig efter transsphenoidal
hypofysektomi
Nefrogen DI:
- medfødt, sekundær til nyresygdom (hyppigst kron.
pyelonefrit), eller medikamentelt betinget (fx. Lithium)
- skyldes nedsat/ophævet effekt af ADH i nyrerne
Symptomer:
- tørst og polyuri (3-20 l/d)
- P-Na og P-Osm er oftest normale hvis patienten har fri
adgang til vand; markant hypernatriæmi kan være tegn på
en samtidig defekt i tørstregulationen (tørstosmoreceptorerne
er placeret fortil i hypothalamus nær ADH
osmoreceptorerne)
Diagnose:
- DM skal primært udelukkes; er dette udelukket er
psykogen polydipsi den eneste væsentlige differential
diagnose
- U-Osm >700 mOsm/kg ved en P-Osm < 290 mOsmJkg
udelukker DI
- fratages ptt. med DI adgangen til vand vil P-Osm stige
til over 300 mOsm/kg, en værdi der aldrig ses hos
normale eller hos ptt. med psykogen polydipsi selv efter
24 h tørst
- opsamling af mindst en dU på fri væskeindtagelse mhp.
kvantitering af polyurien og måling af Na-udskillelse
- lav Na-udskillelse taler for DI
- hvis psykogen polydipsi mistænkes bør diureseopsamling
deles i to opsarnlingsperioder, fx. fra kl 8-20 og fra 20-8;
Na-udskillelse skal måles i begge perioder; fald i
diurese i natperioden er normalt men specielt lav Na-konc.
og Na-udskillelse i naturinen taler for DI
- tørsteprøve
Behandling:
Nefrogen DI
- nedsat saltindtagelse evt. suppleret med thiaziddiuretika
bør forsøges (negativ saltbalance)
- evt. kan forsøges supplering med prostaglandinsyntetasehæmmere
(NSAID)
- ptt. med partiel nefrogen DI kan evt. have effekt af
meget store doser DDAVP (se nedenfor) i en dosis på op
til 0,2 mg x 3-5 po. (0,02 mg x 3-5 i.n.) under tæt
kontrol
Central DI
- DDAVP (Minirin®) kan gives intranasalt (0,01-0,02 mg x 1-3),
eller po. (0,1-0,2 mg x 2-3); dosis kan øges under
kontrol af diureser, P-Na, P-Osm og legemsvægt
- risikoen for vandintoksikation og hyponatriæmi er ringe;
elektrolytter bør dog kontrolleres 2-3 x årligt
- thiazider-behandling er obsolete
- partiel central DI (bevaret, men for lille ADH-produktion)
kan forsøges beh. med carbamazepin; pga. bivirkningerne
bør DDAVP dog foretrækkes (trods prisen)
Tørsteprøve
Ptt. med polyuri (skal overvejes ved over 3 l) og tørst, der
er mistænkt for at have DI mhp. at udelukke psykogen polydipsi
Metodik:
- gennemføres normalt over 6-24 h, men bør altid
individualiseres, og kræver kvalificeret overvågning af
forløbet (spec. vægttabet)
- kort (6 h) tørsteprøve kan gennemføres ambulant og er
ofte tilstrækkelig til at differentiere D.I. fra
psykogen polydipsi; er man i tvivl må en 24 h's test udføres
- vægttabet under prøven bør ikke udgøre mere end højst
3 % af legemsvægten målt mens patienten havde fri
adgang til vand; registring af diurese og vægttab skal
foretages mindst hver 2. time; en 24 h's tørsteprøve
kan dog startes sent om aftenen uden natlig registrering
hvis en kort test har vist at vægttabet på de første 6
timer er mindre end 2 %
- fast vagt eller lukning af vandhaner er ikke nødvendigt!;
en sammenligning af diurese og vægttab (evt. yderligere
kontrol af dU-Cr) vil umiddelbart kunne afsløre snyd!;
dette bør man fortælle ptt. pædagogisk/diplomatisk før
US, hvorved meget besvær kan undgås!
- bemærk at ptt. ikke må ryge under undersøgelsen;
blodprøver til ADH skal tages efter at ptt. har været
liggende mindst 20 min!
- blodprøver tages kun ved start og slut
- rækkefølgen er altid: blodprøver - vandladning/vejning;
gem urinprøve for alle perioder (fryser !) for evt
kreatinin/osmolalitet
Tolkning:
- renal DI: både høj P-Osm >290 og stærkt forhøjet
ADH værdi i den afsluttende prøve
- central DI. har trods høj P-Osm (>290 mOsm/kg) lav
eller umålelig plasma ADH ved prøvens afslutning; nogle
ptt. med central DI. udviser en lille stigning i ADH, men
først ved høje P-Osm (over 295 - 300 mOsrn/kg)
- ptt. med psykogen polydipsi vil kun udvise en beskeden /
ingen stigning i P-Osm under en 6 h's tørsteprøve, og
vil sjældent stige til over 290 mOsrn/kg selv efter 24
h's dehydrering; ADH-niveauet kan ikke bruges isoleret,
men en lille stigning under tørst med kun beskeden
stigning i P-Osm taler mod DI
Observations-skema:
CPR: Navn: Dato:___________
Vægt ved start af tørsteprøve = NV = kg (incl tøj
& sko)
Stop US, hvis vægt = NV - (NV x 0,03) = kg
Planlagt
tid (min)
|
Sand tid
hh:mm
|
Tid
Min
|
Urin
|
Plasma
|
Diurese
ml
|
Osmolalitet
mOsm/kg
|
dU-Cr
mmol/h
|
Osmolalitet
mOsm/kg
|
Vasopressin
ng/l
|
0
|
|
|
|
|
|
|
|
60
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
og hver time fremdeles i 24 h
Kilde
- Medicinsk instruks afdeling F, Hillerød, 1999