Hypoglycæmi

Definition Forekomst Symptomer Behandling Observation

Se også provokeret hypoglycæmi

Definition:

• B-gluc < 3 mM med/uden symptomer

  • 1. grad: insulinføling (episoder, som patienten selv kan afhjælpe)

  • 2. grad: insulintilfælde (episoder, der kræver hjælp fra andre (pårørende/skadestue)

  • 3. grad: insulinchok (insulintilfælde med bevidstløshed)

Forekomst:

• kan opstå hos insulinbehandlede og hos sulfonylurinstof-behandlede diabetikere

• større alkoholindtag pga. nedsat hepatisk gluconeogenese (ses derfor også hos malnutrierede, ikke-diabetiske alkoholikere)

• disposition ved langvarig insulin-behandling, lang DM-varighed, stram glycæmisk kontrol, forkert injektionsteknik, alkohol-indtag, hård fysisk aktivitet, anden sygdom (demens, konfusion, alvorlig infektion, lever-nyre-sygdom, hjertesvigt), manglende fødeindtag

Symptomer:

• sveden, tremor, mathed, synsforstyrrelser, sult og palpitationer

• ved kortvarig type I diabetes dominerer adrenerge symptomer som sveden og tremor, men med årene kan disse varslingssymptomer svækkes, og symptomer på neuroglykopeni som koncentrations- og synsbesvær samt konfusion bliver vejledende for patienten (og omgivelserne); disse symptomer opstår ved lavere B-gluc, hvorved tiden til at reagere på symptomerne bliver kortere (evt. med 'hypoglycaemia unawareness' til følge). Længere tids stram regulation (nær-normoglykæmi) kan ligeledes svække evnen til at mærke hypoglykæmi

• natlig hypoglykæmi ses hyppigst kl. 03-04; lavt B-gluc ved sengetid (<6-7 mM) kan forvarsle natlig hypoglykæmi (oftest asymptomatisk); kan forebygges ved indtag af langsomt resorberbart kulhydrat ved sengetid; højt morgen-B-gluc (>10 mM) er ikke tegn på forudgående natlig hypoglykæmi ('modregulation')

• ved P-glucose <2,5 indtræder kognitive dysfunktioner som konfusion, sløvhed og koncentrationsbesvær

• ved P-glucose <2,0 vil bevidstløshed +/- kramper optræde

Ved længerevarende eller hyppige episoder disponering til hjerneskade, rytmeforstyrrelser og død

Behandling:

B-gluc måles bedside

Vågen/halvvågen ptt. (med evne til at synke):

• 250 ml sød saft, æblemost eller sodavand (10% sukker = 25 g sukker) p.o., evt. tilsat 50% glukose

• retter ptt. sig gives langsomt resorberbart kulhydrat p.o. fx. brød

Svært bevidsthedspåvirket patient eller ptt. der ikke retter sig på behandling po.:

• 50 ml 50% glukose (= 25 g glukose) i.v. i en stor underarmsvene

• 1 mg glucagon (GlucaGen) i.m., såfremt i.v.-adgang ikke kan etableres (virker dog ikke hos ptt. med sparsomme hepatiske glycogendepoter som fx. hos alkoholikere eller efter ekstrem sportsudøvelse)

• retter ptt. sig gives langsomt resorberbart kulhydrat p.o. fx. brød

• retter ptt. sig ikke, fortsættes med infusion af 10% glukose; ved vedvarende uklarhed overvejes andre årsager hertil

Alkoholikere:

• skal inden glukoseindgift have tiamin 200-400 mg i.v./i.m.

Observation:

• recidiv af hypoglykæmi ses ved 20% (pga. depoter af intermediært virkende insulin, sulfonylurinstof, alkohol)

• ptt. indlægges derfor til observation, dels for at imødegå recidiv, dels for at klarlægge årsagen til hypoglykæmien; kan normalt udskrives efter 6-12 h recidivfri obs. såfremt B-gluc > 6

Kilder

• Medicinsk instruks afdeling F, Hillerød, 1999

• BestPractice april 2012

25042012/AvW