Lumbal ryglidelse (behandling efter operation)
PræOP
- ptt. instrueres i åndedrætsøvelser, vendeteknik en
bloc samt at rejse sig til siddende stilling via
sideliggende stilling
- efter myelografi er ptt. t.l. siddende mindst 6 h
PostOP
- ilangt de fleste tilfælde vil OP ikke ændre ved rygsøjlens
stabilitet. Det overordnede princip for al
efterbehandlinger, at ptt. skal lade sig vejlede af sine
smerter, så han/hun undgår aktiviteter, som fremkalder
smerter
- ptt. kommer sædvanligvis op dagen efter OP;
undtagelsesvis samme dag, hvis ptt. ikke kan lade vandet
i liggende stilling. Ved ændrede forholdsregler dikterer
operatøren disse i journalen, der derfor skal være
gennemgået inden for det første døgn. Hvis der er
duralæsion, kræves almindeligvis sengeleje i længere
tid (3-5 d), et tidsrum, der specificeret af operatøren
i journalen
Lejring
- sengen forbliver vandret, evt. med det lille hovedgærde
eleveret. Rygleje opleves ofte ubehageligt de første par
dage efter OP, og enkelte patienter vil føle sig bedre
tilpas i rygleje ved placering af en lille pude under knæene
i de første dage. Sædvanligvis foretrækkes sideleje ,
evt. med en pude mellem knæene og pude til støtte af lænden
eller liggende stilling på maven, evt. med pude under
denne
- det er hyppigt, at ptt. klager over smerter i hofterne
under sengelejet, hvilket er et normalt fænomen
- toiletsædet forsynes de første par dage med forhøjelse
Fodtøj
- tøfler og andet fodtøj uden hælkappe undgås, evt.
benyttes bare fødder eller strømpesokker de første par
dage og hurtigst muligt herefter en let travesko
- siddende stilling er den mest belastende for ryggen og
indskrænkes de første dage mest muligt. Spisning foregår
liggende eller stående med klappen på sengebordet slået
højt op de første par dage
- omkring 4. d begynder ptt. at sidde, efter at
fysioterapeuten har instrueret i den siddende stilling, først
på spisestuestol. Varigheden efter stillesidden må
afpasses efter tilstanden, i begyndelsen få minutter ad
gangen. Det vigtigste er at skifte hyppigt mellem gang,
siddende og liggende stilling
Overflytning/udskrivning
- ptt., som kommer fra andet sygehus's fysiurgiske eller
neurologiske afdeling, bliver sædvanligvis
tilbageflyttet 3 eller 4 d efter OP
- ptt., som færdigbehandles i afd. kan ofte udskrives til
hjemmet umiddelbart efter suturfjernelse 8. d. Forinden
har ptt. været til kontrol hos fysiurgisk læge
- samtidig er amb. kontrol på fysiurgisk afd. aftalt til 1
måned efter OP. Ved behov (fx. svære pareser og/eller
myogene forandringer) kan indlæggelsestiden forlænges
- ved indlæggelsen har ptt. fået udleveret Husholdningsrådets
pjece "Arbejdsbevægelser", og efter OP har
fysioterapeut givet kort instruktion i løfteteknik og
indøvet hjemmeprogram
- hjemtransport foregår sædvanligvis liggende
Tiden inden amb. fysiurgisk kontrol
- igen gælder princippet, at pt. skal "lytte til sin
ryg" og undgå aktiviteter, som giver smerter. Det
er ikke unormalt at have smerter i ryg eller ben de første
uger efter operationen, men de aftager sædvanligvis med
tiden. Det anbefales at hvile liggende en eller flere
gange dagligt á ca. 20 min.
- følgende aktiviteter kan fremkalde smerte og bør undgås:
løft af tunge genstande, asymmetriske løft, tungere
arbejde såsom havearbejde, støvsugning, vinduespudsning
o. lign., samt visse belastende sportsgrene
- bus/bilkørsel indskrænkes så vidt muligt. Buskørsel bør
altid foregå siddende. Forudsat at parese eller lignende
ikke gør det uforsvarligt at køre bil, skal man ved
bilkørsel altid benytte sikkerhedssele, som fører ikke
sidde for langt fra instrumentbrættet, ikke køre for
lange ture og lave hyppige ophold, hvor man stiger ud af
bilen og bevæger sig
- idet hele taget skal aktivitetsniveauet tilpasses
individuelt. Nogle vil fx. tåle cykling, andre ikke.
Traveture i bakket terræn og trappestigning er god
styrketræning for benene og bedre konditionen. Ved svømning
bør brystsvømning indskrænkes pga. det statiske
arbejde ved lændelordoseringen. Seksuel aktivitet
tilpasses ligeledes efter ens smerter
- ved fysiurgisk kontrol 1 måned efter OP tilbydes
rygskole, og der tages stilling til genoptagelse af
arbejde og andre aktiviteter
- mange ptt. kan på dette tidspunkt genoptage lettere
arbejde, medens det vil være mere usædvanligt, at
arbejdet genoptages inden denne kontrol