Navlegranulom
Definitioner
Et navlegranulom er granulationsvæv, der opstår på stedet hvor navlestumpen er faldet af. Det er helt ufarligt, men indebærer en risiko for infektion. Navlegranulomer varierer i størrelse fra få mm op til 8-10mm. Ofte kommer der lidt serøs sekretion fra dem.
Differentialdiagoser er meget sjældne misdannelser som urachuscyste eller omfalocele
Barnet skal være rask på det tidspunkt, hvor man begynder behandlingen.
Der må ikke være infektion i navlen eller området omkring.
Behandling
Kriterier til behandling:
- ingen tegn til infektion i eller omkring navlen
- 1 mdr gammel (efter termin)
1. valg – Clobetasolpropionat (Dermovat 0,05% - gruppe IV steroid)
Med en vatpind appliceres Dermovat på granulomet (ikke på den sunde hud omkring) 2 x dagligt, i max 3 uger.
Hvis granulomet ikke er forsvundet efter 3 ugers behandling, kan man efter en klinisk vurdering afvente spontant forløb et par uger og da gentage behandlingen.
Bivirkninger er næsten ikke eksisterende, da det smøres på et ikke-vaskulariseret område.
Bivirkningen på den omkringliggende hud, man kan komme til at ramme, er atrofi, som svinder ved endt behandling.
2. valg – Lapis (sølv nitrat 95%)
Behandling foregår på sygehus eller hos egen læge, 2-3 gange ugentligt, indtil granulomet er forsvundet, typisk 3-4 ugers behandling.
Udførelse:
Læg barnet på ryggen og afdæk navleområdet.
Tag handsker på.
Smør vaseline på huden omkring granulomet i en radius på et par cm, skal ikke smøres på selve granulomet. Brug finger eller vatpinde.
Dyp en vatpind i lapis og smør det på selve granulomet, dette bliver hvidligt. Obs sølvnitrat farver meget og kan også give forbrændinger, så vigtigt at det ikke kommer på den raske hud.
Andre behandlinger
Stilkede granulomer kan underbindes.
Kilde:
Børneafdelingen, Hillerød Sygehus 14-01-2015 http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html