Overflytning til neurokirurgisk afdeling (bevidsthedssvækkede
patienter specielt kranietraumatiserede patienter)
- ved mindste tvivl om en ptt.s tilstand og eventuelle
terapi kan vagthavende neurokirurg kontaktes. Skønnes at
være tale om eventuelle alvorlige neurokirurgiske
lidelser, skal kontakt ske så tidligt som muligt mhp.
deltage i overvejelserne omkring behandlingsregi
- ved trafikulykker sker den største skade på hjerne- og
rygmarv i selve traumeøjeblikket og alle vore bestræbelser
går ud på at forhindre yderligere ødelæggelser af
cerebralsubstans
- ptt. bedømmes vha. Glasgow Coma Scale (GCS), der kan
anvendes prognostisk, men som i øvrigt på ingen måde
giver anledning til en fokal neurologisk diagnostik
Primær behandling hos ptt. med sænket bevidsthedsniveau ved
ankomsten
- understøtning af ventilation fx. 50% ilt på maske samt
sikring af frie luftveje
- cirkulation - et sikkert iv.-adgang anlægges og evt.
volumenterapi startes (puls, BT og respiration har i første
række betydning i forbindelse med diskussion af shock/præshock)
- man vurderer på ny den neurologiske status og
bevidstheds efter ovennævnte er påbegyndt
- der tages blodprøver fra til sædvanlige vurdering,
undertiden tillige med blodsukker og toksilogiprøver,
hvis der er mistanke om forgiftning
- bevidstløse ptt. får anlagt blærekateter
- har en bevidstløs eller bevidsthedssvækket ptt. ikke
kunnet respondere på volumenterapi efter bedste kliniske
skøn, er muligheden for medullær skade overvejende og
man bør inden transporten sikre sig at der ikke er tale
om en cervical fraktur eller lejre ptt. som om der var
tale om en cervical fraktur, dvs. fladt, støttet af
sandposer
Ved behandling af akutte hjerneskader, vejledes man i første
række af:
- bevidsthedsplanet før ankomsten til hospitalet
- vurdering af bevidsthedsplanet ved ankomsten til hospital
samt af neurologisk US på samme tidspunkt
- ændringer i ovennævnte efter ankomsten til hospital
I forbindelse med overflytning af bevidstløse eller
bevidsthedssvækkede patienter (Glasgow coma score mindre end 8)
- der bør foretages intubation efter intravenøs indgift
af barbiturat, analgetica og suxametonium
- under transporten gives de barbiturater og de analgetica
den transporterende afdeling er vant til at bruge
- relaksering af ptt. under transporten er næppe nødvendig
eller hensigtsmæssig (en lavdosering af anæstesimiddel
og analgetica kan medføre et øget intrakranielt tryk og
relaksering vanskeliggør desuden den neurokirurgiske
vurdering)
- hvis der optræder epileptiske anfald under transporten,
øges barbituratdoseringen, idet alle ptt., bortset fra
ptt. i præshock udmærket tåler barbiturater i store
dosis
- opstår der under transporten BT-fald, skyldes dette
almindeligvis ikke hjerneskaden, men snarere blødning
andet steds eller føromtalte medullære skade
- udvikling af epiduralt hæmatom er yderst sjældent i
forbindelse med kranietraumer. Sker det, er en tidlig anlæggelse
af borehuller på lokalsygehus i dag kun sjældent nødvendig,
dels fordi man ved adækvat behandling vil være i stand
til at nedsætte det intrakranielle tryk midlertidigt og
derved få ptt. overflyttet til neurokirurgisk afd., dels
fordi hæmatomernes beliggenhed ikke med sikkerhed kan
bestemmes ved en klinisk vurdering
Behandling af intrakraniel trykforhøjelse er generelt:
- hyperventilation (kontraherer hjernens blodkar i et vist
omfang og derved nedsætter det intrakranielle tryk)
- anæstesimidler (nedsætter det intrakranielle tryk,
eksempelvis barbiturater, mens fx. fluothane har den
modsatte virkning)
- analgetica, fx. pethidin eller haldid i nødvendig
dosering, kombineret med ventilation, idet smerter øger
det intrakranielle tryk
- anvendelse af morfika uden sufficient kontrol af
respiration er naturligvis fortsat kontraindiceret
Ovenstående oversigt er udelukkende at betragte som en
vejledning, dels for den anæstesiafdeling, der varetager
transporten, dels for den kliniske afdeling, der varetager
den akutte behandling af ptt. Det er alene de akut
behandlende afdelinger der , med direkte kendskab til ptt.,
afgør, hvorledes en eventuel transport skal foregå